seksualitet

Vejledning & undervisning  for borgere og elever med udviklingshandicap

Hvad kan du lære?

Du kan lære meget omkring din seksualitet med en seksualvejleder som støtte. 

Du kan sammen med dit personale eller forældre læse de punkter, der passer til netop dig.

  • Måske har du lyst til at finde en kæreste, men du ved ikke hvordan ?
  • Eller også vil du vide mere om hvordan dig og din kæreste kan have sex sammen?
  • Det kan også være at du har spørgsmål til hvilken prævention der vil være den bedste for dig, eller skal forberedes til en gynækologisk undersøgelse?
  • Kropsbevidsthed er også et vigtigt emne, og det er vigtigt, at du kender din krop. Måske skal dit personale eller dine pårørende have hjælp til hvordan de bedst muligt kan hjælpe dig med din krop og din seksualitet?
  • Jeg kan også lære dig omkring personlige grænser - Hvad er ok, hvad er ikke ok. Hvis du har udfordringer med at aflæse andre menneskers kropssprog og signaler, så kan det være svært at sætte grænser og registrere andres grænser.
  • Sanseintegration kan være til dig som er meget sansesøgende eller har sansebearbejdningsforstyrrelser, da sanserne har stor betydning for vores seksuelle adfærd.
  • Onani kan være svært at tale med andre mennesker om, men det er muligt at få guidning og hjælp til oplæring, hvis du har udfordringer. 
  • Seksuelle hjælpemidler/sexlegetøj kan være meget spændende og en stor hjælp til onani og sex. Men det kan også være dyrt, og det kan være svært at vælge det helt rigtige hjælpemiddel til netop dig. Her har jeg haft hjulpet mange mennesker med at finde et hjælpemiddel der passede til netop deres behov.

Til personale/pårørende/forældre:

Al vejledning, undervisning eller kurser vil tage udgangspunkt i borgerens funktionsniveau, alderssvarende behov og ønsker. Alt bliver skræddersyet til den enkelte borger i samråd med borgernes og / - eller medarbejdernes/forældrenes anvisninger.  

Kontakt mig i nedenstående kontaktformular omkring hvad jeres ønsker er, og så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

Seksualvejledning V. Josephine Egestorp, Sjælland Danmark
CVR. nummer: 37804533
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang
seksualitet